MISSIONÆRERNE
THE MISSIONARIES

DE TOG TIL MESOPOTAMIEN I TYRKIET FOR AT REDDE ARMENIERNE FRA FOLKEMORD
DE KOM IKKE FOR AT MISSIONERE BLANDT DEM, DER VAR DE FØRSTE KRISTNE PÅ JORDEN !

DE SKJULTE, PLEJEDE OG SKAFFEDE OVERLEVELSESMULIGHEDER
FOR MENNESKER, DER BLEV UDSAT FOR UFATTELIGE GRUSOMHEDER.

THEY WENT TO MESOPOTAMIA IN TURKEY TO SAVE THE ARMENIANS FROM GENOCIDE
THEY DID NOT COME TO DO MISSIONWORK AMONG THOSE WHO WERE THE FIRST CHRISTIANS ON EARTH
THEY CAME TO HIDE, PROTECT, NURSE AND MAKE IT POSSIBLE TO SURVIVE
FOR HUMAN BEINGS WHO WERE SUBJECTED TO INCONCEIVABLE ATROCITIES 

KAREN JEPPE WAS BORN 1876
IN GYLLING NEAR HORSENS

Karen Jeppe
Lærerinde
* 1876 Gyllingskov ved Horsens Fjord
1935 Aleppo i Syrien


Datter af landsbylærer på skolen i Gyllingskov.
1893-1903 elev og lærer på Ordrup Latin- og Realskole.

1903-1918 Hjælpearbejde i Urfa
og 1918-1935 i Aleppo for forfulgte armeniere.

Karen Jeppe bliver inspireret
af formand for De Danske Armeniervenner

Aage Meyer Bendictsen (1866-1927).
der havde kontakt med den tyske præst Johannes Lepsius
fra Den tyske Orientmission der oprettede 
børnehjem, skole og tæppefabrikation i Urfa.
Han havde brug for en hjælper.
For De Danske Armeniervenner
og rejse betalt af godsejer Johannes Hage
rejser Karen Jeppe med tog over Berlin til Italien

og skib til Konstantinobel (Stambul).
Sejler videre med sin rejsefælle schweizeren Jakob Künzler
langs Lilleasiens kyst til Mersin og tog til Adana
derefter med hestevogn og over floden Eufrat.
Den 2. november 1903
rider Karen Jeppe på et hvidt æsel ind i  Urfa.
Hun bliver hjerteligt modtaget af Corinna Shattuck
leder af den amerikanske missionsstation
der nægtede tyrkere adgang til stationens område
og havde reddet mange forfulgte kristne armeniere.

Karen Jeppes virksomhed i Urfa -
-redde, skjule, pleje og undervise - varede 15 år -
- hvorefter de næste 15 års virksomhed
fandt sted Aleppo.

LANDKORT FRA 1922 VISER TYRKIET ARMENIEN OG DET I DAG ER SYRIEN.
STEDER NÆVNT I DIVERSE TEKSTER ER MARKERET.

KLIK PÅ KORT FOR STØRRE FORMATER 

Da Karen Jeppe rider ind i Urfa

og passerer en stor høj -
- fortæller Corinna Shattuck -

'der lagde man Massakrernes Ofre' 

- og da husker Karen Jeppe den dag -
- hun stod i Sofia-Moskéen i Konstantinobel -
- betaget af 'Rummets Dejlighed' -
og med ét følte - at dette Rum ikke var tomt.
En Magt var derinde, som hun aldrig før havde mødt.
Snigende rykkede den nær -
- trængte sig voldeligt ind paa hende -
- saa hun fornam den rent legemligt: Islams Aand.

Med en ubeskrivelig Gysen styrtede hun ud af Rummet.
De tyrkiske Tøfler fløj af hendes Fødder.
Hun standsede ikke, før hun stod i det fri.
Og da vidste hun, at aldrig mer satte hun Foden i en Moské.'

ANDRE KVINDER I HJÆLPEARBEJDET

Maria Jacobsen
Sygeplejerske

* 1881 Siim ved Horsens 
1969 + Byblos nord for Beirut i Libanon
1907 til Harput på den anatolske højslette
i nordøstlige hjørne af Tyrkiet

Jenny Jensen
Missionær i Mesopotamien og Syrien

Alette Andreasen
Norsk udsending i Aleppo

Mathilde Wrede
fra Finland

When Karen Jeppe rides into Urfa
and pass by a huge mound -
- Corinne Shattuck tells her -

'here they laid the victims of the massacres'

- and then Karen Jeppe remember the day -
-she stood in the Sofia-mosque in Constantinoble -
- impressed by 'the beauty of the room' -
- and suddenly felt - that the room was not empty.
A power, that she never before had met -  was there.
Slowly it came near -
- forcing itself violently upon her -
- so she understood it corporly: The spirit of Islam.

With an indescribable feeling of horror she rushed out of the room.
The Turkish slippers flying off her feet.
She did not stop untill she stood in the open.
And then she knew, that never again would she set foot in a mosque.  

WHO WAS KAREN JEPPE

CLICK AND READ

TEXT FROM WIKIPEDIA

532-537 HAGIA SOFIA KATEDRALEN OPFØRES  UNDER DET BYZANTISKE RIGE.
1453 DET OSMANNISKE RIGE EROBRER ISTANBUL
OG KATEDRALEN BLIVER MOSKÉ.
1934 BLIVER MOSKÉEN TIL MUSEUM.
24. JULI 2020 BLIVER HAGIA SOFIA
IGEN EN MOSKÉ
EFTER DEKRET FRA TYRKIETS PRÆSIDENT
RECEP TAYIIP ERDOGAN.

PAVE FRANS, USA, EU OG UNESCO PROTESTERER.

DA HAGIA SOFIA (GRÆSK: DEN HELLIGE VISDOM)
VAR KRISTENHEDENS YPPERSTE HELLIGDOM
KOM VIKINGERNE FORBI.
DE GAV KÆMPEKIRKEN NAVNET "EGISIF"
PÅ EN BALUSTRADES BLØDE, HVIDE MARMOR
PÅ DET ØVERSTE GALLERI
HAR VIKINGEN "HALVDAN" INDRIDSET SIT NAVN ! 

532-537
THE SOFIA HAGIA CATHEDRAL
IS BEING BUILT
BY THE BYZANTINE REALM.

1453
THE OSMAN REALM CONQUERS ISTANBUL

AND THE CATHEDRAL BECOMES A MOSQUE.
1934
THE MOSQUE BECOMES A MUSEUM.
JULY 24 2020
HAGIA SOFIA IS AGAIN A MOSQUE
DECIDED BY THE PRESIDENT OF TURKEY
RECEP TAYIIP ERDOGAN.

POPE FRANS, USA, EU AND UNESCO 
SEND THEIR PROTESTS.

HAGIA SOFIA 
(GREEK: THE HOLY WISDOM)
WAS THE MOST IMPORTANT SANCTUARY
OF CHRISTIANITY.
THE VIKINGS 1.000 YEARS AGO CAME BY AND NAMED THE GIANT CHURCH "EGISIF".
ON THE TOP GALLERY A VIKING
HAS SCRATCHED HIS NAME - "HALVDAN" ! 

I 1922 FÅR KAREN JEPPE EN UTILSTRÆKKELIG BEVILLING
TIL SIT HJÆLPEARBEJDE FRA FOLKEFORBUNDET
I 1923 HAR HUN LEJLIGHED TIL AT TALE SIN SAG I GENÉVE.
MEN KAN DET NYTTE.
DET BLIVER EN KORT TALE - PÅ KUN 13 ORD: -

JA, DET ER KUN ET LILLE LYS, MEN NATTEN ER SÅ MØRK.

WHO WAS CORINNA SHATTUCK

CLICK ON PORTRAIT AND READ

TEXT FROM WIKIPEDIA

KLIK PÅ BOGFORSIDE
OG LÆS (40 s.)
ARMENIEN OG KAREN JEPPE
(1936)

Fra "Danske vidner til Det armenske folkemord 1915"

Den danske gesandt i Istanbul fra 1914 til 1920, Carl Ellis Wandel,
sendte mange hundrede rapporter hjem.
Rapporterne er stilet til udenrigsminister Erik Scavenius,
der var manden bag Danmarks neutralitetspolitik over for det Tyskland,
der fra sidste halvdel af 1914 havde Tyrkiet som allieret i 1. Verdenskrlg.
Diplomaterne fik deres oplysninger fra tyrkiske embedsmænd,
fra de religiøse overhoveder,
fra deres personlige kontakter rundt om i landet og fra hinanden.
Langsomt gik det op for dem, hvad der var ved at ske med armenierne.
Det hele kom til at passe sammen:
ungtyrkernes stadigt mere nationalistiske retorik om Tyrkiet for tyrkerne,
stigende fremmedhad og chauvinisme -
og meldingeme om deportation og udryddelse af armenierne.
Der er ikke noget, der tyder på, at den danske gesandt protesterede
over den behandling armenierne fik.
"Naar Kanonerne taler, maa Diplomaterne tie,"
skrev han i en indberetnlng til udenrigsminster Erik Scavenius.
Danmark har heller ikke siden protesteret over folkemordet.

KLIK PÅ BOGFORSIDE
OG LÆS (64 s.)
MINDER OM KAREN JEPPE
(1945)

KLIK PÅ BOGFORSIDE
OG LÆS (125 s.)
PIGEN FRA DANMARK
(1949)

Yazdierne ofre for samme forfølgelse 2014-18

August 2014 indtager Islamisk Stats krigere
den nordirakiske by og region Sinjar.

50.000 yazidier flygter og søger ly på Sinjar-bjergets golde skråninger.
3.100 bliver dræbt og o. 6.800 kvinder og børn bliver bortført
og gjort til slaver i det selvudnævnte kalifat.

Efter nedkæmpelsen af Islamisk Stat (2018-19) håber overlevende yazidier -
- i flygtningelejre rundt omkring - på -
- at netop deres familiemedlemmer er blandt de tilfangetagne -
- der nu slippes fri fra sidste IS-bastion i Baghouz i Syrien.

Yazidisme eller Sharfadin er en religion med gamle indo-europæiske rødder.
Yazidierne er ikke muslimer.
Deres flugt til Sinjar-bjerget er at sammenligne med de 4.000 armenere -
- der mirakuløst i 53 dage
- 30. juli til 14. september 1915 -

- (i Frans Werfels roman ”De 40 dage på Musa Dagh” ændret til 40 dage) -
- på Musa Dagh (Moses Berg) på den tyrkiske kyst nord for Libanon -
- holder stand mod tyrkerne, før de efter svære kampe redder sig -
- ned til Middelhavet og ombord på franske og amerikanske krigsskibe.

KLIK PÅ BOGFORSIDE
OG LÆS (144 s.)
KAREN JEPPE
(1936)

WHEN KAREN JEPPE IN 1903
CAME TO URFA RIDING ON A DONKEY
SHE WAS HEARTILY
GREETED WELCOME
BY THE AMERICAN MISSIONARY
CORINNA SHATTUCK
RIDING ON A MULE

1922 KAREN JEPPE RECEIVES AN INSUFFICIENT GRANT
FOR HER AID WORK FROM THE LEAGUE OF NATIONS.
1923 SHE GETS THE OPPORTUNITY
TO SPEAK FOR HER CAUSE IN GENÉVE.
BUT IS IT OF ANY USE.
IT IS A SHORT SPEACH - ONLY 13 WORDS: - 

YES, IT IS ONLY A LITTLE LIGHT, BUT THE NIGHT IS SO DARK.

Om Scavenius - se også: Besættelsen 1940-1945

MAN KAN FINDE HVILE PÅ KAREN JEPPES BÆNK
MED UDSIGT TIL KIRKE OG PRÆSTEGÅRD

KHACHKAR - EN ARMENSK KORSSTEN

VED SIDEN AF MINDESTEN FOR KAREN JEPPE
OVER FOR KIRKEN I GYLLING

KLIK PÅ BILLEDET
OG LÆS EN BESKRIVELSE AF
HVAD EN KHACHKAR ER
KOPIERET FRA
EN TEKSTTAVLE PÅ MINDESTEDET 

MINDESTEDET I GYLLING

MEMORIAL PLACE IN GYLLING

KAREN JEPPE

ARMENIERNES MODER

GYLLINGSKOV 1. JULI 1876     ALEPPO 1. JULI 1935


MINDESTEN OVER FOR KIRKEN I GYLLING

KLIK PÅ AVISOVERSKRIFT
OG LÆS EN ANMELDELSE

I NATIONALTIDENDE 10. MARTS 1918

AF EN BOG
OM DEN MUHAMMEDANSKE BØRNEVERDEN

KLIK PÅ AVISOVERSKRIFT
OG LÆS I AARHUUS STIFTSTIDENDE
FRA 23. NOVEMBER 1920
OM KAREN JEPPES FOREDRAG I AARHUS

Præsident Biden forventes at anerkende massedrabene på Armenierne -
- af det Ottomanske Rige under 1. Verdenskrig - som folkemord.
Og bryder hermed amerikanske presidenters mange års tradition -
- for at afholde sig fra at benytte den betegnelse -
- af frygt for at bringe de amerikansk-tyrkiske forbindelser i fare.

President Biden is expected to recognize mass killing of Armenians
by the Ottoman Empire during World War I as genocide.
Breaking a decades-long tradition of U.S. presidents refraining

from using the term for fear of jeopardizing U.S.-Turkish relations.

Ref. Washington Post April 23. 2021

Gylling kirkes ældste dele, skib og kor, er opført af granitkvadre i romansk stil i slutningen af 1100-tallet.
Våbenhus og styltetårnet med åben trappe, er fra 1500-tallet.
Skibet har fladt bjælkeloft men koret har gotisk hvælving.
I våbenhuset er opstillet en runesten fra vikingetiden omkring år 900.
Stenen blev i 1850 fundet i en lade i byen og senere flyttet til kirken.

GYLLING PRÆSTEGÅRD

OTTO MØLLER
1831-1915
PRÆST I GYLLING I 55 AAR

TALER NOGEN SKAL HAN TALE
SOM GUDS ORD

LITTERATUR

Karen jeppe - At tænde lys i mørket
(166 s. / portræt)

Elisabeth Lyneborg

Forlaget Hovedland

2018

Karen Jeppe - Et lys i rædslens mørke

Kåre Bluitgen

Forlaget TØKK

2017

Danske vidner til -
Det armenske folkemord

Helle Schiøler Kjær

Forlaget Vandkunsten

2009

Kun et lille lys
Karen Jeppe - armeniernes moder
(127 s. / ill.)

Mogens Højmark

Wisby & Wilkens

2008

Hos et folk uden land
Karen Jeppe - armeniernes ven
(64 s. / ill.)

Svend Cedergreen Bech

G. E. C. Gad

1982

PIGEN FRA DANMARK
(125 S. / portrætfoto)

Ingeborg Maria Sick

GYLDENDALSKE BOGHANDEL
NORDISK FORLAG

1949

MINDER OM KAREN JEPPE
(64 s.)

Henni Forchhammer

J. FRIMODTS FORLAG

1945

KAREN JEPPE
(144 s. / portræt)

Johannes Vejlager

KONRAD JØRGENSENS FORLAG
KOLDING

1936

ARMENIEN OG KAREN JEPPE
(40 s. / ill.)

Chr.Winther

AUG. OLSENS BOGHANDEL
KBHVN. HELLERUP

1936