VIKINGEN ERIK DEN RØDE
(CA. 950-1007)
BLEV DØMT FREDLØS PÅ ISLAND
OG FLYGTEDE TIL GRØNLAND. 
EFTER ET PAR ÅR
SEJLEDE HAN TILBAGE TIL ISLAND
HVOR HAN SAMLEDE EN FLOK VIKINGER
DER TOG MED RETUR TIL GRØNLAND.

KRONOLOGI
CHRONOLOGY

THE VIKING ERIK THE RED
(CA. 950-1007)
AFTER BEING OUTLAWED IN ICELAND
FLED TO GREENLAND.
A COUPLE OF YEARS LATER
HE SAILED BACK TO ICELAND
WHERE HE GATHERED MORE VIKINGS
TO GO BACK TO GREENLAND WITH HIM.

EFTER KRISTENDOMMENS INDFØRSEL
OMKRING ÅR 1000
BLEV BISPESÆDET GARDAR ANLAGT
I IGALIKU VED NARSARSUAQ.
DEN UNGE PRÆST ARNALD
 BLEV UDNÆVNT TIL BISKOP I 1124.
BISKOPPEN BLEV LANDETS STØRSTE JORDEJER
OG DER BLEV OPRETTET TO KLOSTRE
ET FOR MUNKE OG ET FOR NONNER
I SYDGRØNLAND 

AFTER THE INTRODUCTION OF CHRISTIANITY
AROUND THE YEAR 1000
A PLACE FOR THE BISHOP CALLED GARDAR
WAS ESTABLISHED
IN IGALIKU NEAR NARSARSUAQ
THE BISHOP BECAME THE BIGGEST LANDOWNER
AND A MONASTERY AND A CONVENT
WERE FOUNDED IN SOUTH GREENLAND

NORDBOERNES FØRSTE MØDE MED ESKIMOERNE.
DER UDVEKSLES VARER.
ESKIMOERNES KLÆDEDRAGTER
BASERET PÅ MUMIEFUNDENE. 

1873 Halls Ekspeditioner

Mærkedage i Grønlands Historie
Ved Postmester Thorvald Kornerup
(Eftertryk tilladt)

Fra Jyllandsposten 27. Januar og 3. Februar 1902

(Originale registreringers bogstavering bibeholdt)



21. April 1235

- er den Runesten dateret, som man har fundet ved Kingigtorsuak, nord for Upernivik, 73° n. Bredde, det nordligste Sted, hvor Nordboerne have efterladt sig Mindesmærker.


25. Juli 1492
- døde den sidste katholske Biskop af Grønland, Benediktiner-Munken Mathias, der paa Kardinal Borgias Opfordring havde tilbudt Pave Innocens VIII. at gaa som Missionær til Grønland, hvorfor han udvalgtes til Biskop, men døde, inden Bullen udstedtes.


1. Juli 1576
- saae Englænderen Martin Frobisher for første Gang Grønland, som han antog for Zeniernes ”Frisland”, og kaldte ”Ny England”.


20. Juli 1585

-saae Englænderen John Davis Grønland ved ”Land of Desolation”, d.v.s: Nunarsuit, 61°.

12. Juni 1605

- naaede Skotten John Cunningham (kaldet Hans Köning til Gjerdrup) og Englænderen James Hall ”Kong Christian IV.s Fjord, d.v.s.: Itivdlek paa 66½°, hvor Landet toges i Besiddelse af den danske Krone.

21. Juli 1612

- blev Hall paa sin 4. Rejse til Grønland dræbt af Grøn-lænderne i Ramel’s Fjord, Ikertok, 66¾°.

2. Juni 1652

- blev Østkysten paa 65½° set af David Danell, udsendt af General-Toldforvalter Henrik Møller til Kornerupgaard.

31. Januar 1686

- fødtes Hans Egede (link) paa Gaarden Harstad paa Hindø ved Lofoten, 68¾° (samme Breddegrad som Egedesminde).


3. Maj 1721

- sejlede Hans Egede og Kjøbmand Hartvig Jentoft med Skibet ”Haabet” og en Galiot ud fra Bergen for at gjenopdage Grønland, udsendte af Missions-Collegiet og det bergenske Handels-Compagni.

3. Juli 1721

- gik Egede i Land paa ”Haabets Ø”, d.v.s.: Imeriksok, 64°, hvor Kolonien ”Godthaab” anlagdes.

26. August 1723

- forlod Egede sit sydligste Punkt, Nanortalik, 60°, efter at have opdaget Østerbygdens Ruiner, som han dog fejlagtig antog for Vesterbygdens, idet man den Gang mente, at Østerbygden laa paa Østkysten.

Ca. 1. Maj 1729

- foretog Gouvernør Claus Enevold Paars fra Amerik-fjorden det første forgjæves Forsøg paa at gaa over Indlandsisen (omtrent paa samme Sted ankom Nansen 159 Aar senere efter at have passeret Indlandsisen).

20. Maj 1733

- kom de første mæhriske Brødre: Chr. David og Brødrene Stach til den af dem anlagte Koloni: ”Ny Hernnhut”.


15. Marts 1734

- udstedte Christian VI. en Octroi, hvorved den grøn-landske Handel bortforpagtedes til Kjøbmand Jacob Severin til Dronninglund, ”Grønlands Patron”, efter hvem Kolonien Jacobshavn er opkaldt.

15. Juli 1734

- ankom Hans Egedes Søn, Poul Egede, til Grønland, efter hjemme at være uddannet til at overtage Faderens Missionsgjerning.

9. August 1736

- forlod Hans Egede Grønland efter 15 Aars Ophold, for hjemme at virke for Missionærers Uddannelse m.m. Han udnævntes senere til Biskop af Grønland.

3. Juni 1739

- stod ”Slaget i Diskobugten”, hvor 4 hollandske Hval-fangerskibe erobredes af 3 danske Skibe under Kommando af Fyneboe.

26. Marts 1751

- udstedte Frederik V. en Plakat, hvorved ”det alm. Handels-Kompagni” fik Eneret paa Handelen paa Grønland.

4. September 1751

- besteg Kjøbmand Lars Dalager ”det sorte Fjeld” Nasausak, et Stykke inde paa Indlandsisen ved Frederikshaabs Isblink (i 1878 besøgt paany af J. A. D. Jensen, A. Kornerup og Th. Groth).

29. December 1751

- fødtes Postmester, senere Postdirektør Heinrich v. Eggers, der i 1794 ad theoretisk Vej paaviste Østerbyg-dens Beliggenhed i Julianehaabs Distriktet.


3. August 1752

- naaede Kjøbmand P. Olsen Walløe sit nordligste Punkt paa Østkysten, ”Nenese”, 60½°, ca. 10 Mil fra Kap Farvel, og traf her Østgrønlændere.


5. November 1758

- døde Biskop Hans Egede i Stubbekjøbing hos sin Sviger-søn, Lauritz Alsbach, 1739-43 Missionær i Grønland.


9. Maj 1774
- udstedte Christian VII. en Resolution, hvorved Staten overtog den grønlandske Handel samtidig med, at det alm. Handels-Kompagni opløstes.

19. August til 11. Oktober 1777
- forliste 7 hollandske og 5 hamburgske Hvalfangerskibe ved Grønlands Østkyst; af Besætningens 460 Mand omkom 320.

12. Maj 1779

- daterede Zoologen Otto Fabricius, Missionær i Grønland 1768-73, senere Præst i Hobro, sit Hovedværk: ”Fauna Grønlandica”.

20. August 1786

- opdagede Søofficererne Kristian Thestrup Egede og C. A. Rothe Landet omkring Sermilikfjorden paa Østkysten, vest for Angmagsalik.


27. August 1806
- fandt Mineralogen Giesecke Mineraliet Eudialyt ved Julianehaab.


10. August 1809

- undersøgte Giesecke Kryolithen ved Ivigtut.

27. Februar 1814
- fødtes Missionæren Samuel Kleinschmidt, Grundlægge-ren af det nu benyttede grønlandske Skriftsprog.


9 August 1818

- traf Englænderen John Ross en Grønlænderstamme paa 76° paa Vestkysten.

26. August 1819

- fødtes ”Grønlændernes Velgjører”, Heinrich Rink, In-spektør i Grønland 1858-68, Direktør for den grønland-ske Handel 1871-82, Geograf og Ethnograf.


24. Juli 1822
- betraadte Englænderen William Scoresby for første Gang Østkysten ved Kap Lister, 70½°, hvor han fandt Spor af tidligere eskimoisk Bebyggelse.

18. August 1823

- traf Englænderen Clavering, under Sabine, paa Clavering Ø, 74°, for første Gang Eskimoere paa Østkysten nord for ”Nenese”; den 25. August flygtede Eskimoerne fra Stedet, og senere har man aldrig truffet Eskimoere paa Østkysten nordenfor 66°.

18. August 1829
- tog Søofficeren Wilh. Graah fra Holms Næs paa Dannebrogsøen Østkysten indtil 65¼° i Besiddelse for den danske Krone under Navnet ”Kong Frederik VI.s Kyst
.

6. Marts 1830

- besteg Kjøbmand O. V. Kielsen Isblinken indenfor Holstensborg.

17. September 1836
- forlod Botanikeren Jens Vahl Grønland efter et 8-aarigt Ophold.

23. Marts 1838
- indsendte ”Dansk Missionsselskab” til ”den grønlandske Kommission” P. A. Fengers Forslag om Oprettelse af 2 Seminarier til Uddannelse af indfødte Katheketer, henh. i Jakobshavn (oprettet 1847, nedlagt 1875) og i Godthaab (oprettet 1848).

9. Januar 1852
- tilkjendte ”Videnskabernes Selskab” H. Rink Sølv-medaillen for en Afhandling om Indlandsisen (et Navn, der skyldes Japetus Steenstrup), hvilken Afhandling har været banebrydende med Hensyn til Forstaaelsen af, i hvilket Omfang Nord-Europa tidligere har været dækket af en lignende Indlandsis.

23. Januar 1853
- erhvervede Professor Jul. Thomsen Eneret paa sin Frem-gangsmaade til Fremstilling af Soda ved Kryolith.

24. Juni 1854
- naaede Amerikaneren Kane sit nordligste Punkt, 80½° ved Kennedy Kanal.

16. August 1854

- gav den danske Regering Amerikaneren Schaffner Kon-cession paa Anlæg af en nordatlantisk Telegraf over Færøerne, Island og Grønland.

2. Maj 1856

- indgav Missionærerne Sam. Kleinschmidt og Janssen samt Læge Lindorff og Inspektør Rink til Indenrigs-ministeriet Forslag om Oprettelse af Forstanderskaber, d.v.s en Slags kommunal Selvstyre, i Grønland, der have haft stor Betydning for Bevarelsen af de Indfødtes Selvstændighed.

24. Oktober 1860
- naaede Amerikaneren Hayes og Danskeren Carl Petersen ca. 15 Mil ind paa Indlandsisen paa 78¼° indtil en Højde af 5000 Fod.


23. April 1861
- udsendte Rink Prøvehæfte paa det grønlandske Tidsskrift ”Atuagagdliutit”, trykt af Grønlænderen Lars Møller i Godthaab, med Træsnit udskaarne af Grønlænderen Aron.

19. Oktober 1869
- forliste Skonnerten ”Hansa” under Hegemann ved Østkysten paa 71°; Besætningen drev 270 danske Mil paa en Isflage rundt Kap Farvel og naaede først 4. Juni 1870 Iluilek, 61°, efter 7½ Maaneds Drift i Isen.

23. Juli 1870
- naaede Nordenskiöld og Botanikeren Berggreen 7½ Mil ind paa Indlandsisen, 2200 Fod over Havet, fra Autlatsivikfjorden, 68½°.

15. August 1870
- naaede Koldewey og Payer deres nordligste Punkt paa Østkysten, 77°.

31. August 1870
- fandt Nordenskiöld paa Disko-Øen de efter ham opkaldte Jærnmasser, som han fejlagtig antog for Meteorsten.

31. August 1872
- fandt Geologen K. J. V. Steenstrup metallisk Jærn i Balsalten ved Asuk paa Disko-Øens nordside.

30. April 1873
- optog Skibet ”Tigress” Deltagerne i Amerikaneren Halls Expedition, som i 6 Maaneder havde drevet 300 danske Mil paa en Isflage fra 77½-53½°.

8. Juli 1875
maalte Nordmanden Helland Bevægelsen i Jakobshavns Isbræ og paaviste derved den hidtil uanede store Hurtighed, hvormed de store grønlandske Isstrømme bevæge sig.

12. Maj 1876
- naaede Englænderen Markham og Parr (paa Nares Expedition) 83° 20 M i Ishavet nord for Grønland; samtidig trængte Beaumont frem langs Grønlands Nordkyst indtil 821/3°.

11. Januar 1878
- nedsattes Kommissionen for Ledelsen af videnskabelige Undersøgelser i Grønland, da bestaaende af Prof. F. Johnstrup, Direktør H. Rink og Minister C. Ravn, siden 1896 bestaaende af Admiral Wandel, Geologen K. Steenstrup og Kommandør G. Holm.

24. Juli 1878
- naaede Søofficeren J. A. D. Jensen, Geologen A. Kornerup og Arkitekt th. Groth 9½ Mil ind paa Indlandsisen fra Frederikshaabs Isblink, 62½°, 4500 Fod over Havet, hvor de i 6 Dage paa Grund af Snestorm maatte opholde sig paa ”Jensens Nunataker”, nogle Fjelde, der rage op over Isen.

3. August 1881
- blev Kap Farvel for første Gang betraadt af Europæere: Søofficeren G. Holm og Geologen Sylow.

11. August 1881
- naaede Amerikaneren Greeley Discovery’s Havn, 81¾°, som han forlod sydgaaende 11. August 1883. Af 26 Deltagere omkom 19 af Sult.

13. Maj 1882
- naaede Amerikanerne Lockwood og Brainard paa Greeleys Expedition 83° 24 M nær Grønlands nordspids.

21. Juli 1883
- naaede Nordenskiöld og Berlin 15 Mil ind paa Indlandsisen fra Aulatsivikfjorden ved Christianshaab, 681/3°, 4800 Fod over Havet, hvorfra 2 Lapper paa Ski løb 28 Mil længere ind og samme Vej tilbage, indtil en Højde af 6200 Fod over Havet.

4. September 1883
- ankrede Nordenskiölds Skib ”Sofia” i ”Kong Oscars Havn” paa Østkysten, som han igjen forlod den følgende Dag uden at ane, at han var midt i det stærkt bebyggede Angmagsalik Distrikt.

18. Juni 1884
- fandtes paa en Isflage i Julianehaabsfjorden Rester fra den 3 Aar tidligere, nord for Sibirien forliste ”Jeannette”-Expedition under Amerikaneren de Long.

17. Juli 1884
- fandt man ved Kap Sabine ved Smith Sund, 79°, de 7 Deltagere i Greeleys Expedition, der overlevede Katastroferne.

20. September 1884
- tog G. Holm fra ”Erik den Rødes Ø” Landet i Omegnen af Angmagsalik paa Grønlands Østkyst i Besiddelse for den danske Krone under Navnet ”Kong Christian IX.s Land”.

8. Februar 1886
- døde Seminarielærer i Godthaab Samuel Kleinschmidt.

17. Juni 1886
- gik for første Gang et Medlem af det danske Kongehus, Prins Valdemar, i Land i Grønland, nemlig ved Godthaab fra Orlogsskonnerten ”Fylla”.

17. Juli 1886
- naaede Amerikaneren Peary og Danskeren Majgaard 25 Mil ind paa Indlandsisen fra Pakitsokfjorden, 69½°, 7300 Fod over Havet.

31. Juli 1887
- naaede Søofficeren C. Ryder sit nordligste Punkt paa Vestkysten, ”Vardeøen”, 74½°, hvor det danske Flag hejstes den 4. August samme Aar.

4. August 1888
- udsendte ”Kryolith-, Mine- og Handelsselskabet” under Geologen K. Steenstrups Ledelse den første Expedition til Kangerdluarsuk ved Julianehaab for at hente en større Ladning af Mineraliet Eudialyt. En anden Expedition efter samme Mineral udsendte Selskabet i 1899.

15. August 1888
- begyndte Nansen og Sverdrup deres Vandring over Indlandsisen fra Umivik paa Østkysten, 64¼°, efter i 12 Dage (17-19. Juli) at være drevet 60 Mil syd paa i Isen (fra Skibet ”Jason” paa 65½°) til Anoritok, 61½°, og derpaa i andre 12 Dage at have roet 40 Mil nord paa langs Kysten til Umivik, der naaedes 10. August.

24. September 1888
- naaede Nansen og Sverdrup over Indlandsisen til Vestkysten ved Amerilikfjorden, efter i 40 Dage at have tilbagelagt 60 Mil paa Isen; største Højde var 8675 Fod over Havet, omtrent paa Kap Farvels Længdegrad.

8. August 1891
- ankrede Søofficeren C. Ryders Skib ”Hekla” i ”Heklas Havn” paa ”Danmarks Øen”, 20 Mil inde i Scoresby Sund, 70½°; 8. August 1892 tiltraadtes Hjemrejsen.

4. Juli 1892
- naaede Amerikaneren Peary og Nordmanden Eyvind Astrup ”Independencebugten” paa Grønlands Nordøstkyst, 82°, efter 52 Dages Vandring over Indlandsisen fra Vestkysten ved smiths Sund; frem og tilbage udgjorde Afstanden ca. 265 danske Mil.

23. Juni 1893
- naaede Søofficererne V. Garde og K. Moltke deres nordligste Punkt inde paa Indlandsisen, 62°, 14½ Mil fra Sermitsialik, 7000 fod over Havet (20 Mil sydøst for ”Jensens Nunatakker”.

15. December 1893
- døde i Christiania forhenv. Direktør for den grønlandske Handel Heinrich Rink.

28. August 1894
- anlagde Søofficeren G. Holm en Missions- og Handels-Station ved Angmagsalik paa Østkysten.

12. April 1895
- forliste det første til Grønlandsfarten byggede Dampskib, ”Hvidbjørnen”, ved Nunarsuit.

1. Juli 1899
- besluttede Herrnhutternes Generalsynode i Herrnhut at opgive Missionsvirksomheden i Grønland.

7. August 1899
- naaede Svenskeren Nathorst ind i Frantz Josephs Fjord, 73°, hvorfra han opdagede Kong Oscars Fjord.

20. Juli 1899
- fandt Søofficeren Amdrup Ruiner af en uddød Eskimo Koloni ved Nualik, 67¼°, paa Østkysten; her tog Amdrup Østkysten fra 66°-671/3° i Besiddelse for den danske Krone som en Fortsættelse af ”Kong Christian IX.s Land”.

18. August 1900
- passerede Amdrup nordfra Aggas’Ø, hans nordligste Punkt i 1899, og havde hermed i 2 Aar berejst Østkysten fra 66 til 69½° n. Br.

I Maj og Juni 1901 naaede Amerikaneren Peary over Isen ”det aabne Polarhav” nord for Grønland paa 83° 50 M., altsaa 92 Mil fra Nordpolen; vendte derpaa tilbage og gik langs Grønlands Nordøstkyst til 83° Nord, 25° Vest, hvor han gjenkjendte den højtliggende Odde ved Independence Bay, som han opdagede i 1892. Grønlands Nordkyst er hermed kortlagt.


Klik på Dagens Nyheder
fra 24. maj 1873
og læs om Halls arktiske ekspeditioner.