FILOSOFFEN
Søren Aabye Kierkegaard
(født 5. maj 1813, død 11. november 1855)
var teolog og filosof.
Kierkegaard regnes ofte som den største danske filosof
og som grundlægger af eksistentiel filosofi
og forfader til eksistentialismen.
Efter Jean-Paul Sartre og den ateistiske eksistentialisme
benævnes Kierkegaard dog ofte som hovedkilde
til den kristne eksistentialisme.
Kierkegaard mente
at hver person individuelt må træffe de valg
som ligger til grund for hans eller hendes eksistens.
Ingen pålagte strukturer - selv bibelske bud -
- kan ændre individers ansvar for
at søge at behage Gud på hvilken personlig
og paradoksal måde Gud kan behages.
Hvert individ lider af ubeslutsomhedens kvaler
indtil han eller hun tager "troens spring"
og forpligter sig til et bestemt valg.
Hver person har ansvaret for sin egen frie vilje
og med det faktum, at et valg, selv et forkert valg,
skal træffes for at man virkelig kan leve.
SØREN KIERKEGAARD I HAVEN VED KONGELIGE BIBLIOTEK I KØBENHAVN
1813 blev jeg født i det gale Pengeaar,
da saa mangen anden gal Seddel blev sat i Circulation.
Og en saadan Seddel synes min Existents bedst at kunne sammenlignes med.
Der er Noget ved mig som var jeg noget Stort,
men paa Grund af de gale Conjunkturer gjelder jeg kun lidet.
Og en saadan Seddel blev stundom en Families Ulykke.
5. januar 1813
Ved et dekret fastslår regeringen, at Danmark er gået bankerot.
Foreløbig suspenderes alle landets banker.
Statsbankerotten betegner den alvorlige penge- og finanspolitiske situation,
som Danmark var kommet i som følge af landets kostbare deltagelse i Napoleonskrigene,
især i Kanonbådskrigen (Danmark-Norge mod Storbritannien)1807-1814.
Finansieringen af krigshandlingerne havde medført en voldsom inflation,
der især ramte landet efter 1810.
Inflationen havde især konsekvenser for lønmodtagerne,
hvis realløn faldt drastisk, mens landbrugserhvervet i vid udstrækning var selvforsynende.
"Statsbankerotten" er det almindeligt brugte beskrivelse af situationen
omkring den finansielle krise, selvom der ikke var tale om en egentlig bankerot.
Der gives enkelte Leiligheder,
hvor det kan berøre En saa uendelig smerteligt,
at see et Menneske staae ganske ene i Verden.
Forleden saae jeg saaledes en fattig Pige,
der gik ganske ene til Kirken
for at blive confirmeret.
SØREN KIERKEGAARD BIND 2 ENTEN-ELLER
Om Faderen
Det Forfærdelige med den Mand,
der engang som lille Dreng,
da han gik og vogtede Faar paa den jydske Hede, leed meget ondt, sultede og var forkommen,
paa en Høi stod op og forbandede Gud
- og den Mand var ikke istand til at glemme det,
da han var 82 aar gl.
SØREN KIERKEGAARD DAGBØGER 1846
At vove er at miste Fodfæstet for en Stund.
Ikke at vove er at miste sig selv.
Det hændte paa et Theater,
at der gik Ild i Coulisserne.
Bajads kom for at underrette Publicum derom.
Man troede, det var en Vittighed og applauderede; han gjentog det; man jublede endnu mere.
Saaledes tænker jeg, at Verden vil gaae til Grunde under almindelig Jubel af vittige Hoveder,
der troe, at det er en Witz.
SØREN KIERKEGAARD BIND 2 ENTEN-ELLER
There are such moments,
where it touches you so extremely painful,
to see a human being so totally alone in the World.
The other day I saw a poor girl,
who went quite alone to church
to get her confirmation
Soren Kierkegaard, Either/Or
About the father
The terrible thing with this man,
who once as a little boy,
when herding sheep on the moor in Jutland,
suffered much evil, starved and was exhausted,
stood up on a hill and cursed God
- and this man was not able to forget it,
when he was 82 years old.
SØREN KIERKEGAARD DIARIES 1846
To dare is to lose one's footing momentarily. Not to dare is to lose oneself.
A fire broke out backstage in a theatre.
The clown came out to warn the public;
they thought it was a joke and applauded.
He repeated it; the acclaim was even greater.
I think that's just
how the world will come to an end:
to general applause from wits
who believe it's a joke.
Søren Kierkegaard, Either/Or
Om Journalister
Disse Folk kalder sig efter "Dagen" (Journalister).
Mig synes at man Bedre kunde nævne dem efter Natten.
Derfor foreslaar jeg,
da jo ogsaa Journalist er et fremmed Ord,
at kalde dem "Natførere, Natfører-Lauget."
Jeg synes slet ikke at det Ord passer saa godt
paa Renovationsfolkene, om hvilke det bruges.
Men Journalisterne de ere i Sandhed "Nat-Førere",
de føre ikke Skidt bort om Natten
hvilket jo er baade en ærlig Sag og en god Gjerning,
nei, de føre Skidt ind om Dagen,
eller endnu bedre betegnet,
de føre "Nat" over Menneskene, Mørke, Forvirring,
kort de ere - Natførere.
SØREN KIERKEGAARD DAGBØGER 1854
FRA 18. JULI TIL 7. AUGUST 1840
ER SØREN KIERKEGAARD PÅ REJSE TIL JYLLAND
FOR AT BESØGE KIERKEGAARDSLÆGTENS OPRINDELSESSTED
SÆDING VED RINGKØBING
FROM JULY 18 TO AUGUST 7 1840
SØREN KIERKEGAARD IS ON A JOURNEY TO JUTLAND
TO VISIT THE PLACE WHERE THE KIERKEGAARD FAMILY CAME FROM
SÆDING BY RINGKØBING
MINDESTEN FOR SØREN KIERKEGAARD'S SLÆGTS-HJEM
VED SÆDING KIRKE
Jeg havde tænkt paa at præke for første Gang i Sæding Kirke,
og det maatte blive nu paa Søndag;
til ikke liden Forundring seer jeg derfor, at Texten er Mc. 8,1-10
(Bespiselsen af de 4 Tusinde), og disse Ord:
"Hvorfra skulde Nogen kunne mætte disse med Brød her i Ørkenen", slog mig, da jeg netop skal tale i det fattigste Sogn i Jylland i Hede-Egnen.
Man fortæller her i Sæding Sogn, at der ligger et Huus, hvori har boet en Mand, der i Pestens Tid overlevede alle de Andre og begravede dem.
Han grov dybe Furer i Lyngen og begravede Ligene der i lange Rækker.
Heden maa netop være skikket til at udvikle kraftige Aander;
her ligger Alt nøgent og afsløret for Gud,
og her har ikke de mange Adspredelser hjemme,
de mange Krinkelkroge, hvori Bevidstheden kan skjule sig,
og hvorfra Alvoren saa ofte har ondt ved at indhente de adspredte Tanker.
Her maa Bevidstheden slutte sig bestemt og nøiregnende om sig selv.
"Hvor skulde jeg henflye for Dit Aasyn"
maa man vel med Sandhed sige her paa Heden.
Degnen i Sæding holdt en meget serieus Afskeds-Tale til mig,
hvori han forsikkrede mig, at han indsaae af min Faders Gave,
at han maatte være en Ven af Oplysning,
og jeg kunde holde mig overbeviist om,
at han skulde arbeide for den i Sæding Sogn.
SØREN KIERKEGAARD DAGBØGER 1840
Den lille Troup af Begistrede,
der ere dannede paa Pastor Grundtvigs ølnordiske Skjenkestue.
Det er sært, at Corsaren aldrig er faldet paa,
at fremstille Folk i antik Maneer, nøgne med et Figenblad.
En Tegning f. E. af Herkules ell. saadan i den Stiil,
og saa underneden: Pastor Grundtvig.
SØREN KIERKEGAARD DAGBØGER 1845
Blade af en Gadecommissairs Lommebog.
Under denne Titel kunde jeg have Lyst at beskrive de enkelte Qarterer af Byen,
over hvilke der saa at sige er udbredt en poetisk Stemning,
f. E. Kultorvet (det er det Torv, hvor der er meest Stemning),
Gadescener, et Rendesteensbræt o.s.v., Fiskeqvaserne.
Hvilken fortræffelig Modsætning,
i det ene Øieblik lade sin Tanke haste ud i den uendelige Udsigt
over Vandet ved Knippelsbro,
i det næste Øieblik fordybe sig i at beskue Torsk og Rødspætter i et Hyttefad. Personer skulde bestandig slynges ind deri,
Elskovs-Eventyr, Tjenestepigerne o.s.v.
Det er overhovedet mærkeligt, hvilken sund Humor
man ofte finder hos Tjenestepigerne,
især naar de recensere de fornemme Damers Pynt.
- Det er mig et Studium i denne Tid at faae ethvert Barn, jeg møder, til at smile.
SØREN KIERKEGAARD DAGBØGER 1843
Naar en Skipper seiler ud med sin Pæreskude
ved han i Almdl. hele Touren forud;
men en Orlogsmand stikker i Søen
og først paa Dybet faaer han sin Ordre:
saaledes med Geniet, han ligger paa Dybet og faaer sine Ordre,
vi Andre veed saadan Dit og Dat og det Dit og Dat vi foretage os.
SØREN KIERKEGAARD DAGBØGER 1845
Danmarks første Bladtegner
Chr. Klæstrup (1820-1882)
der boede i dette hus
i Rosengården i København
tegnede Søren Kierkegaard
i Corsaren
Danske Bladtegnere
satte denne Mindeplade
6.Decbr. 1958